Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Søndermarkskolens logo
Mobil menu

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde d. 24.03.2022

Dagsorden for ekstraordinært skolebestyrelsesmøde (SB) Søndermarkskolen (SM)

Dato: mandag d. 24/3-2022
Tidspunkt: 16:00-17:30
Sted: Templet
Dirigent: Ditte B. Pfeiffer
Referent: Sanne Chessni

Deltagere: 
Forældre

Jenny B. Arendt (JBA) - Formand
Ditte Bonistalli Pfeiffer (DBF) - Næstformand
Rikke Lene Pedersen (RLP) - Forældrerepræsentant
Mikael Hoffmann (MIH) – Forældrerepræsentant
Trine B. Flæng (TBF) – Forældrerepræsentant
Mette J. Larsen (MJL) – Forældrerepræsentant
Gro Iversen (GIV) – Forældrerepræsentant suppleant

Elever
Deva Nørbo Frederiksen (DNF) – Elevrepræsentant
Francis Drake Saducas Hansen (FDH) – Elevrepræsentant

Medarbejdere
Jeannette Malt Sørensen (JES) – Medarbejderrepræsentant
Pia Grubb Basballe (KNPB) – Medarbejderrepræsentant

Ledelse
Leif Gaard Bjarning (LGB) – Skoleleder
Sanne Chessni (SLC) – Souschef
Frank Løth (KNFL) – Klub leder
Hans Larsen (PHL) – Faglig leder for SFO + 0.kl.

Afbud:
JBA, TBF, DNF, FDH, KNFL, PHL og KNPB
Gæst:

Dagsorden:
A Velkomst og valg af dirigent 
Referent: SLC 
Dirigent: DBF 

B Gennemgang og godkendelse af dagsorden (B)
Godkendt 
LGB introducerede formålet med mødet og beklagede, at det var indkaldt med kort varsel. Mødet var alene med to
punkter på dagsordenen –dels 1) skolerenovering, herunder i særdeleshed genhusningsplanen og dels 2) Klassedannelse
for kommende 7. årgang.

Indmeldte punkter: 
1 Skolerenovering og genhusning (DB)
LGB og arkitekten redegjorde for status for byggeplanerne og arkitekttegningerne, hvor der nu i det store hele var enighed om
selve skitserne (se tidl. udsendte oplæg). Ingeniøren oplyste at de så småt var gået i gang med at regne og konkretisere
byggeprojektet nærmere. Der var fra orældrene i skolebestyrelsen kraftigt argumenteret for vigtigheden af, at beregningerne og
udbuddet har alle dele med – og at projektet ikke allerede nu tilpasses, fordi alle jo godt ved, at priserne er steget.
Der er blevet lovet en renovering og modernisering af skolen – og politikerne skal derfor have det ærlige billede af, hvad det koster
– før der begynder at blive foretaget dårlige lappeløsninger. Endvidere blev forslag til 3 forskellige scenarier for genhusning
gennemgået. Der blev stillet spm. til hvor byggepladsen/skurvogne mv. skulle være – f.eks. på vejen. Til dette blev oplyst,
at det koster en del at leje vejareal hos kommunen – så den ene del betaler til den anden forvaltning. Endvidere blev spurgt til,
om pavilloner kunne stå andre steder – f.eks. science pavillonen over på Nylandsgården m.v. Dette ville blive overvejet
og drøftet med lærerne. Endvidere blev understreget vigtigheden af gode kontrakter med pavillonerne, så prisen ikke stiger
kraftigt, hvis lejeperioden skal forlænges (hvis tidsplanen for byggeriet skrider). Forvaltningen noterede dette. Der blev også spurgt til,
om man kunne leje Frederiksberg Hallen til idræt – dette ville også skulle betales fra genhusningsmidlerne var forvaltningens svar.
Endvidere blev drøftet støjudfordringerne, og også at pavilloner måske ender med at være det fedeste sted. Ledelsen var enige i ideen om
at lade klasserne (5. og 7. årgang) roterer midt i perioden. Der var enighed i skolebestyrelsen om at vælge model 2, som indebærer, at der
er 4 klasser inde på skolen under byggeriet, men at de vil have 8 lokaler at fordele på, så de kan flytte alt efter hvor i bygningen, der arbejdes.
Det blev af forældrene understreget vigtigheden af en kravspecifikation, som var tydelig ift., at entreprenører skulle indgå i dialog med skolen
om tilrettelæggelse af arbejdet, så støjgenerne kunne mindskes mest muligt.

2 Klassedannelse på kommende 7. årg. (DB)
LGB redegjorde for situationen i de nuværende 6. klasser (kommende 7. klasser), hvor der efter sommerferien pga. nogle skal til Tre falke,
nogle skal flytte og andre på privatskole forventes følgende antal elever:
6. a: 9 elever
6. b: 26 elever
6. c: 18 elever.
Dertil kommer ca. 20 drenge, som spiller i FCK. LGB oplyste, at selv uden de nye elever fra FCK, ville der skulle ske en ny klassedannelse,
af pædagogiske og sociale årsager samt for at følge skolens princip for klassedannelser. LGB oplyste endvidere, at der er nogle forældre
i 6.B, som har henvendt sig og opfordret til at frede 6.B, fordi det er en meget god klasse og af hensyn til visiterede elever i klassen.
LGB understregede, at de andre to klasser også er velfungerende. LGB fortalte om processen indtil nu ift., at det først var i begyndelsen af
indeværende uge, at der var blevet meldt ressourcer ud fra skoleafdelingen – så indtil da havde der ikke været viden om, at skolen fik økonomi
nok til at skabe 4 nye klasser med ca. 19 elever i hver klasser. Det er der nu.
Tanken havde været at gennemføre et fælles forældremøde med alle forældre fra årgangen inkl. de nye FCK-forældre indenfor et par uger
og gennemgå processen. Grundet de mange forældrehenvendelser fra 6.B blev der nu planlagt et forældremøde i efterfølgende uge, alene
med fokus på processen og begrundelsen for dannelse af nye klasser. Der var lidt spørgsmål til processen efterfølgende, hvor SLC fortalte om,
at alle elever vil have individuelle samtaler mv. Der var endvidere opfordring til at have en lærer med på forældremødet, som kunne fortælle om
deres erfaringer med klassedannelser. Dette tog ledelsen med i planlægningen.
Mikael var uenig i nogle dele af klassedannelsesprincippet – herunder at han gerne ser, at skolebestyrelsen skal være mere med i processen.
Mikael synes at skolebestyrelsen skal have mere indflydelse i processen. Hele skolebestyrelsen bakkede op om at danne fire nye klasser.

Afslutning 
J Eventuelt (O)
Ingen emner.

K Lukket punkt (O)