Søndermarkskolen
Trivsels- og antimobbestrategi - Det fællesskabsorienterede mobbesyn
Indhold:
Sammen om Søndermarkskolen
Hvad er mobning?
8 tegn på mobning og mobbelignende situationer
Det gode fællesskab kræver en fælles indsats
De gyldne 8 fællesskabsregler
Undersøg og afdæk
Handlingsplan
Processen for udviklingen af Søndermarkskolens antimobbestrategi
Sammen om Søndermarkskolen
I vores skolefællesskab på Søndermarkskolen er det vores fælles ansvar at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor alle elever føler sig værdsatte og respekterede. Mobning er en alvorlig udfordring, der kan have langvarige konsekvenser for dem, der bliver udsat for det. Derfor er det afgørende, at vi arbejder sammen for at forebygge og bekæmpe mobning gennem en fællesskabsorienteret tilgang.
Denne antimobbestrategi er udviklet med det formål at styrke vores fællesskab og fremme en kultur af omsorg, respekt og samarbejde. Vi tror på, at når vi står sammen, kan vi skabe en skole, hvor alle trives og har mulighed for at udvikle sig både fagligt og socialt. Alle pladser i fællesskabet skal være et godt sted at være.
Strategien indeholder konkrete tiltag og retningslinjer, der skal hjælpe os med at identificere, forebygge og håndtere mobning. Den bygger på skolens værdier som er dannelse, nærvær og fællesskab, og den opfordrer alle – ledelse, medarbejdere, elever, forældre og andre interessenter – til at tage aktiv del i indsatsen mod mobning.
Vi håber, at denne strategi vil være et værdifuldt redskab i vores fælles bestræbelser på at skabe en mobbefri skole, hvor alle kan føle sig trygge og inkluderede ud fra følgende grundværdier:
De Gyldne 8 fællesskabsregler
Jeg går i skole for at lære
- Jeg møder til tiden
- Jeg overholder klassens taleregler
- Jeg holder mig til min opgave
- Jeg følger en besked fra en voksen
- Jeg samarbejder med andre elever
- Jeg taler respektfuldt til andre
- Jeg håndterer konflikter fredeligt
Hvad er mobning?
Mobning er handlinger, der bevidst eller ubevidst holder en eller flere personer uden for fællesskabet. Dette kan ske gennem direkte handlinger som drillerier, fysisk vold eller udelukkelse fra sociale aktiviteter, men også gennem mere subtile former som ignorering eller bagtalelse.
En vigtig ting at forstå om mobning i skolen er, at det er et gruppefænomen. Det betyder, at det ikke kun handler om en enkelt person, der mobber en anden. Hele gruppen spiller en rolle, enten ved at deltage aktivt i mobningen, ved at se passivt til. Manglen på tolerance og accept i fællesskabet er ofte en central faktor, der muliggør mobning.
Det er vigtigt at understrege, at mobning ikke handler om, at nogle elever er svage. Det handler snarere om, at nogle elever bliver gjort svage i fællesskabet. Når en elev bliver mobbet, er det ofte fordi, gruppen har skabt en dynamik, hvor en eller flere bliver udpeget som anderledes eller mindre værd. Det er derfor afgørende, at vi arbejder på at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle føler sig velkomne og accepterede.
Mobning og utrygge fællesskaber er et komplekst fænomen. Som skole er vi forpligtet til både at handle før der foregår mobning, og handle når mobning er en realitet og en situation, som skal håndteres efter undervisningsmiljølovens regler (se afsnit ’Handlingsplan’). Vores medarbejdere skal være kompetente til at identificere, definere og kategorisere mobning, således at der handles rettidigt og med relevante indsatser, alt efter hvilke observationer der er af fællesskabet i gruppen.
Nedenfor ses en figur, som illustrerer forskellige opmærksomhedsområder på fællesskabet i gruppen. I næste afsnit er de 8 tegn på mobning beskrevet. De 8 tegn er defineret af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og er grundlaget for medarbejdernes vurdering.
Kilde: DCUM
8 tegn på mobning og mobbelignende situationer
De 8 opstillede punkter repræsenterer typiske karakteristika ved mobning, og kan anvendes til at få øje på tegn på mobning. De 8 opstillede punkter kan være tegn på mobning men er ikke en tjekliste. Er man i tvivl om, hvorvidt noget er mobning, bør man altid undersøge situationen (Jf. punktet ’Undersøg og afdæk’).
Det kan være tegn på mobning…
1. Når drillerier ikke længere er sjove
Drilleriet ikke længere er karakteriseret ved gensidigt, kærligt eller sjovt for begge parter
Drilleriet ikke længere forekommer i enkeltstående og spontane situationer
Drilleriet ekskluderer én eller flere elever fra fællesskabet
2. Når konflikter ikke længere kan løses
Parterne i en konflikt ikke er ligeværdige og de involverede ikke kan motiveres til at finde en løsning på problemet
Konflikten er personfikseret og ikke handler om en give sag
Konflikten ekskluderer én eller flere fra fællesskabet
3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
Udstødelseshandlingerne er systematiske og ikke enkeltstående hændelser
Når frygten for at blive udstødt gør, at eleverne selv udstøder andre
Udstødelseshandlingerne ofte er i form af eksklusion og ydmygelse
4. Når der er utryghed i fællesskabet
Fællesskaberne har tidligere været præget af mobbemønstre og utryghed stadig sidder i gruppen
Der er en generel anspændthed mellem eleverne
Eleverne i gruppen holder øje med hinanden
5. Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet
Der ikke er plads til forskellighed i gruppen og det er vigtigt for eleverne at passe ind på en måde, gruppen synes er den rigtige
Fællesskaberne ikke har noget positivt at samles om
Tonen blandt eleverne er hård
6. Når der er mangel på empati
Eleverne i gruppen tilsidesætter medlidenhed og ser ud til at være ligeglade med om andre holdes udenfor
Nedværdigende handlinger accepteres i elevgruppen
Der er en hård tone blandt eleverne i digitale fora
7. Når der er magt-ubalance i fællesskabet (nogle er mere værd en andre)
Det er socialt accepteret, at én eller flere personer er mindre værd end de andre
Der er magt-ubalance i fællesskabet
Der er elever, der er usynlige for de andre i de fysiske eller de digitale fællesskaber
8. Når der er ensomme elever i fællesskabet
Elever ofte opholder sig for sig selv og går alene rundt
Elever holder sig tilbage både socialt og fagligt
Der er elever som ikke er med i de samme grupper som de andre i de digitale fællesskaber
Digital mobning
Mobning i det digitale rum, hvor børn og unge ofte kommunikerer uden voksnes tilsyn, kan være særligt udfordrende at opdage og håndtere. Denne form for mobning kan foregå på sociale medier, i chatrum, via sms'er eller i online spil, hvor børn og unge ofte føler sig mere anonyme og derfor kan opføre sig på måder, de måske ikke ville i det virkelige liv.
Digital mobning kan inkludere:
Chikane: Gentagne og vedvarende negative beskeder eller kommentarer rettet mod en elev.
Udelukkelse: Bevidst at udelukke nogen fra online fællesskaber eller grupper.
Rygtespredning: At sprede falske eller skadelige rygter om en elev.
Identitetstyveri: At oprette falske profiler for at skade eller ydmyge nogen.
Når børn og unge kommunikerer uden voksnes tilsyn, kan de føle sig mere frie til at udtrykke sig, men det kan også føre til, at grænserne for acceptabel adfærd bliver overskredet.
LINK TIL SØNDERMARKSKOLENS SKÆRMPOLITIK: Princip for skærmbrug inkl. mobiltelefoner, smartwathes o.l.
Det gode fællesskab kræver en fælles indsats
På Søndermarkskolen arbejder vi aktivt med at etablere og lære eleverne at indgå i gode og sunde miljøer. Derfor arbejder vi altid bevidst med børnefællesskaberne for at forebygge mobning, mistrivsel, usundt klassemiljø, stejle hierarkier i klassefællesskabet m.m.
Måden vi arbejder på, afhænger altid af det, som den enkelte klasse/elevgruppe kalder på.
Gode fællesskaber på skolen kræver en fælles indsats fra elever, forældre, medarbejdere og ledelsen. Hver gruppe spiller en unik og vigtig rolle i denne proces.
Eleverne er kernen i skolens fællesskab. Deres engagement og deltagelse i skolens aktiviteter er afgørende. Ved at vise respekt og omsorg for hinanden, kan eleverne skabe et inkluderende miljø, hvor alle føler sig velkomne.
Forældrene spiller en vigtig rolle ved at støtte deres børn og samarbejde med skolen. Ved at deltage i skolearrangementer og forældremøder, viser de deres engagement i skolens fællesskab. Forældre kan også bidrage ved at opmuntre deres børn til at deltage aktivt i skolens liv og ved at støtte skolens værdier og regler derhjemme.
Medarbejderne er nøglepersoner i at skabe et positivt læringsmiljø – både i skole- og i fritidsdelen. De kan fremme fællesskabet ved at skabe en tryg og støttende atmosfære i de fællesskaber, som eleverne indgår i. Samarbejde mellem lærere og pædagoger er også vigtigt for at sikre en sammenhængende indsats.
Skolens ledelse har ansvaret for at skabe rammerne for et godt fællesskab. Ved at være synlige og tilgængelige, kan ledelsen vise deres engagement i skolens fællesskab og skabe en kultur af åbenhed og dialog.
Når elever, forældre, medarbejdere og ledelse arbejder sammen, kan der skabes et stærkt og positivt fællesskab på Søndermarkskolen. Det kræver en fælles indsats og en vilje til at støtte hinanden - men resultatet er en skole, hvor alle trives og føler sig som en del af fællesskabet.
Ledelsens indsats:
italesætter, at alle skolens elever har ret til at være en del af et trygt og inkluderende fællesskab
understøtter forståelsen af mobning som et gruppefænomen og som udtryk for ubalance i fællesskabet
tager ansvar for, at medarbejdere, elever og forældre forstår deres rolle i den forebyggende indsats
har klare forventninger om, at der i personalegruppen er fælles retningslinjer for klasseledelse
skaber rum for medarbejdernes refleksion over egen og kollegers praksis i arbejdet med inkluderende fællesskaber
sikrer, at personalegruppen får sparring til håndtering af konflikter
sikrer, at resultater fra trivselsmåling og undervisningsmiljøvurdering anvendes til forebyggelse og bekæmpelse af elevers mistrivsel
igangsætter relevante handleplaner og sikrer en løbende evaluering og justering
prioriterer, at hele personalegruppen løbende arbejder med at skabe og fastholde de fælles værdier, som skolen bygger på, så der er en fælles forståelse for, hvordan personalet gennem deres holdninger og handlinger kan skabe og fastholde en inkluderende skole- og klassekultur
betoner vigtigheden af, at alle teams arbejder målrettet med at skabe sunde klassefællesskaber
prioriterer tid til Diamantforløb(trivselsindsats) i indskoling og på mellemtrinnet
inddrager PPR og lærings- og trivselsvejlederne i arbejdet med usunde klassefællesskaber
Medarbejdernes indsats:
understøtter lige deltagelsesmuligheder for alle elever, fagligt og socialt – bl.a. ved at organisere undervisningen, så alle elever har mulighed for at deltage
understøtter trygge og inkluderende fællesskaber bl.a. ved en anerkendende tilgang til alle elever
føler sig forpligtede til at reagere, hvis de har kendskab til, at en elev ikke trives – uanset om der er tale om mobning eller ej
ved skolestart og sammen med eleverne formulerer mål for klassens trivsel og fællesskab – og tilpasser dem løbende
arbejder målrettet med data omkring trivsel i fællesskabet – for eksempel via skolens årlige trivselsmålinger, klassekonferencer, observationer eller elevsamtaler
arbejder ud fra en forståelse af, at mobning er et gruppefænomen og udtryk for ubalance i fællesskabet
inddrager elever og forældre i arbejdet med at skabe balance og god trivsel i fællesskabet
tager ansvar for, at skolens fælles værdier og børnesyn er retningsgivende for samværet i elevernes skolehverdag
arbejder med elevernes digitale dannelse og god digital opførsel og er tydelige i deres anvisninger om etisk korrekt adfærd på digitale medier – således at eleverne lærer at begå sig sikkert
Elevrådets indsats:
Være rollemodeller for andre
Bidrage med idéer til forebyggende initiativer
Bidrage med at udbrede kendskabet til ’De gyldne 8’ (fællesskabsregler)*på Søndermarkskolen
Elevernes indsats:
arbejde med at etablere et godt socialt miljø i egen klasse, på skolen og i fritidsdelen
handle på situationer, der er grænseoverskridende, og siger fra, også når de ikke selv er involveret i problemet. Man kan også sige fra ved at gå til en voksen
er bevidste om deres egen rolle og ansvar i forhold til mobning
Forældrenes indsats:
ved, at være rollemodeller, som deres barn iagttager, kopierer og lærer af
arbejder aktivt på at etablere et godt socialt miljø blandt klassens forældre – fordi det smitter af på elevernes fællesskab
understøtter inkluderende fællesskaber ved hjemme at sætte fokus på, at der skal være plads til forskellighed og motiverer deres barn til at interessere sig for alle børn i fællesskabet
bakker aktivt op om trivselsarrangementer og -indsatser
bidrager til drøftelser om trivsel på forældremøder
hjælper deres barn med at lære at løse konflikter selv og at inddrage voksne, når der er behov for det
taler løbende med deres barn om, at hvis de eller andre børn mistrives, skal de søge hjælp og støtte hos en voksen, som de har tillid til
inddrager skolens medarbejdere, hvis de har en bekymring omkring mistrivsel eller mobning
inddrager forældre og skolens personale, hvis de oplever børn, som står uden for fællesskaberne
er nysgerrige på deres barns digitale liv og løbende taler med barnet om, hvordan man bruger de sociale medier på en god og respektfuld måde
Skolebestyrelsens indsats:
revurderer skolens trivsels- og antimobbestrategi hvert tredje år
fører tilsyn med skolens trivselsmålinger og indsatser
Særlige indsatser på Søndermarkskolen, der bidrager til forebyggelse af mobning:
Klassekonferencer – monitorering af klassefællesskabet med redskabet ’rød-gul-grøn’
Diamantforløb i indskoling og mellemtrin
Forløb med klassetrivsel.dk på udvalgte årgange
Dialogmøder (forældre, PPR, lærerteam, ledelse)
Klasseforløb om konflikthåndtering på hele skolen
Voksenstyrede pauser: Pauserne bliver planlagt af den voksne med udgangspunkt i elevernes udviklingsbehov. Formålet er at træne elevernes evne til empati og mentalisering gennem leg.
Forventningsbaserede klasseregler og værdisæt
Legegrupper i frikvartererne
Venskabsklasser
Elevinddragelse ved elevrådet
Fagdage/faguger på tværs af skolens årgangen
Faste pladser, struktureret gruppearbejde og rutiner i klassen
Tydelige klasseledelse og struktur i undervisningen
Tæt samarbejde med forældre og kontaktforældre
Fokus på trivsel til forældremøder og skolehjemsamtaler
Systematik omkring trivselsmøder og teamsamarbejdet i indsatser
Inkluderende klasse- og læringsmiljøer med mulighed for at deltage: it-værktøj, særlige stole, skærme til bordet, piktogrammer, time-timer m.m.
Vejledere til rådighed for medarbejdere med mulighed for supervision, når der er udfordringer som kræver nye perspektiver.
Undersøg og afdæk
Når mistanken om mobning eller lignende opstår, gennem eksempelvis henvendelser fra elever, forældre eller kollegaer, igangsætter skolen (lærerteam/ledelse) et forløb omkring håndteringen af disse bekymringer. Formålet med undersøgelsen er at indsamle relevant viden til at understøtte en potentiel konstatering af mobning - og dermed igangsætte arbejdet med handlingsplanen.
Herunder er links til konkrete værktøjer, som anvendes i arbejdet med at undersøge og afdække situationen.
Fase 1: Undersøg situationen.
Medarbejderne afsøger, om der er tale om mobning eller lignende. Er det tilfældet fortsættes direkte videre til fase 2.
Undersøg situationen link til skema: https://dcum.dk/media/3wybg31o/skabelon_undersoeg_nkmm.pdf
Hvis der ikke er tale om mobning overvejes hvilke forebyggende indsatser, der kan igangsættes for at højne trivsel og rummeligheden i klassen, så bekymringsgraden daler igen. Dette kan gøres i samarbejde med Søndermarkskolens ressourceteam.
Fase 2: Afdækning af situationen.
Her gennemføres elevsamtaler, evt. gruppeinterviews og inddragelse af forældreperspektiver. Her kan også indkaldes ekstra hjælpe fra ledelse og ressourceteamet.
Link til afdækning:
https://dcum.dk/media/qhrhwlok/skabelon_afdaek_nkmm20.pdf
Handlingsplan
Hvis teamet konstaterer, at der er tale om mobning eller lignende, igangsættes en handlingsplan inden for 10 dage. Skolen er forpligtiget jf. undervisningsmiljøloven at der udarbejdes en handlingsplan indenfor 10 dage. Teamet og ledelse skal udfærdige en handlingsplan, der tager udgangspunkt i den problemstilling som opleves og med afsæt i Søndermarkskolens trivsels- og antimobbestrategi – det fællesskabsorienterede mobbesyn. Det er derfor alle børn i fællesskabet, som er involveret i situationen, og som skal inddrages i handlingsplanen. Forældre inddrages ligeledes i relevante tiltag.
Link til skabelon til handlingsplan:
https://dcum.dk/media/4nlprbvt/skabelon_handlingsplan_nkmm.pdf
Idekataloger til at genetablere trivsel og trygge fællesskaber:
https://dcum.dk/media/tt3pmjk5/saet-skub-i-faellesskaberne.pdf
Arbejdet med forskellighed:
Indskolingen: https://dcum.dk/materialer/undervisningsmateriale-perspekt-20-enkeltvise-moduler/perspekt-indskoling/
Mellemtrin: https://dcum.dk/media/5sgfixde/perspekt20_ii.pdf
Udskoling: https://dcum.dk/media/z5vd4ity/perspekt20_iii.pdf
Processen for udviklingen af Søndermarkskolens trivsels-og antimobbestrategi
Søndermarkskolens trivsels- og antimobbestrategi er formuleret med inspiration fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø). Forud for udarbejdelsen af strategien, er redskaber og vejledninger blevet afprøvet og tilpasset, så de stemmer overens med Søndermarkskolens værdier og børnesyn.
Vejledere fra skolens ressourceteam (AKT og inklusionsvejledere) har således deltaget i et kursus om brugen af redskaber fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Dette kursus har givet dem nye værktøjer og metoder til at forbedre undervisningsmiljøet og støtte medarbejderne og eleverne i arbejdet for den gode trivsel. Elevrådet har arbejdet med 'De Gyldne 8 fællesskabsregler', som er en række principper og værdier, der fremmer et positivt og inkluderende skolemiljø. Skolebestyrelsen og kontaktforældrene er blevet inviteret til at bidrage med deres perspektiver og erfaringer for at styrke forældrerollen i denne vigtige indsats. Skolens medarbejdere og ledelse har arbejdet målrettet med udviklingen af antimobbestrategien. Dette arbejde forsætter, hvilket indebærer en række initiativer og tiltag for at sikre, at trivsel- og antimobbestrategien bliver et aktivt værktøj i hverdagen – både i det forbyggende arbejde og det handlingsrettede arbejde med at skabe et trygt og inkluderende miljø på skolen.