Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skoleudviklingssamtale

Referat

 Dato: 12-11-2024

Sagsnr: 17.00.00-G01-23-24

Skoleafdelingen

 

Skoleudviklingssamtale på Søndermarkskolen 

 

Tirsdag d. 12. november kl. 13 – 15

 

Deltagere:

Skoleleder Leif Gaard Bjarning, souschef og pædagogisk leder for udskolingen Katrine Lebrecht Helden, pædagogiske leder for indskolingen Lene Benedikte Gjøl og SFO-leder Hans Erik Larsen. Formand  i elevrådet: Sylvester Canger 7. Y. Formand i skolebestyrelsen: Gro Iversen og bestyrelsesmedlem Tekla Canger. Skolechef René Rasmussen Sjøholm, sektionsleder Stine Skovborg, sektionsleder Line Berthelsen og konsulent Mette Thrane Nielsen.

 

 

  1. Rammesætning og formål

Formålet med skoleudviklingssamtalen er at skabe en faglig dialog om udvikling af skolen med inddragelse af elever, forældre og medarbejdere. Skoleudviklingssamtalen erstatter de tidligere kvalitetsrapporter, og skal pege fremad mod konkrete indsatser det kommende skoleår. Skoleledelsen udpeger de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på.

 

 

  1. Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler 

 

 

  1. Skolens mål i de kommende skoleår

 

Skolens mål er fastsat på baggrund af analyse af datapakker i samarbejde med PLC. PLC medvirker også i fastsættelse af indsatser. De overordnede mål er fastholdt i en tre-årig periode. Derudover specifikke klasserettede og individuelle indsatser. 

 

  1. Elevtrivslen skal øges, så Søndermarkskolen kommer over det kommunale gennemsnit målt i den Nationale trivselsmåling. 

Der vil være særlig fokus på

  1. Klasseledelse

  2. Elev-medinddragelse og –medindflydelse (såvel elevråd som for den enkelte elev/klasse)

  3. Bevægelse og variation i undervisningen

  4. Low Arousal og fælles Børnesyn (Børn gør det godt, når de kan)

 

  1. Eksamenskaraktererne i de bundne prøvefag skal være på niveau med eller over den socioøkonomiske referenceramme 

 

  1. Der skal være særlig fokus på at få løftet de lavest præsterende elever, få flere elever op blandt de højest præsterende og udfordre de allerhøjest præsterende

 

  1. Der laves strukturerede og systematiske forløb i matematik uden hjælpemidler og dansk skriftlig fremstilling samt retstavning (dette understøttes af data) på udvalgte årgange. 

Det skal bemærkes, at c-sporet indgår i karaktergennemsnittet.

  1. Andelen af ”de dygtige elever” i læsning og matematik skal øges – målt i Nationale overgangs test. 

    1. Særlig fokus på at få flere elever fra mellemgruppen op i toppen

 

  1. Inden for læsning og matematik skal alle elever flytte sig til næste kategori eller inden for en kategori (kommunale test)

    1. Særligt fokus på progression for den enkelte elev

 

For at nå de ovenstående mål har ledelsen prioriteret følgende indsatser (ikke prioriteret rækkefølge):

  1. Faglig ledelse tæt på praksis – herunder blandt andet at nærmeste leder deltager i team-/fagmøder, aktionslæring og feedback. 

 

  1. Udvikle professionelle praksisfællesskaber for medarbejdere – sikre sammenhæng i skoledagen for elever og forældre

 

  1. Samarbejdet mellem almen- og specialområdet skal fortsat udvikles og styrkes, så det i endnu højere grad kommer alle elever til gode. 

 

  1. Fælles årsplanlægning i fagene på årgangen, i alle fag. Skal skabe kontinuitet ved lærerskift/vikar og give bedre mulighed for holddeling.

 

  1. Strukturerede og systematiske indsatser i læsning, matematik og DSA

 

  1. Strukturerede og systematiske trivselsindsatser på alle årgange (AKT/inklusion) – herunder Low Arousal

 

  1. Fokus på mere bevægelse og variation i undervisningen

 

 

  1. Forvaltningens opmærksomhedspunkter 

 

  1. Hvordan arbejder skolen med faglighed og løfteevne i forhold til den socioøkonomiske reference, særligt i forhold til udviklingen i matematik. 

 

  1. Aftaler for det kommende skoleår 

 

Skolen har for skoleåret 2025/26 og de efterfølgende 2 skoleår følgende målsætninger:

  • Skolen har styrket den faglige ledelse tæt på praksis.  

  • Eksamenskaraktererne i matematik er på niveau med eller over den socioøkonomiske reference.  

  • Søndermarkskolen ligger på niveau med eller over det kommunale gennemsnit i den nationale trivselsmåling.  

  • Elevfraværet på skolen er faldet, så det er på niveau med eller under det kommunale gennemsnit. 

  •          Andelen af distriktselever, der vælger skolen til, er steget. 
  •  

       Socioøkonomisk referenceramme

Karaktergennemsnit SM 23/24

Karaktergennemsnit 23/24                                                                      

Dokumenter

Indsatser på årgange - vejledere 2024

Shape Created with Sketch.