Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Søndermarkskolens logo
Mobil menu

Skolebestyrelsesmøde d. 02.03.2022

Dagsorden for skolebestyrelsesmøde (SB) Søndermarkskolen (SM)

Dato: onsdag den 2/3 2022
Tidspunkt: 17:00-19.30
Sted: Templet
Dirigent: Leif Bjarning
Referent: Sanne Chessni

Deltagere:
Mikael Hoffmann (MIH) – Forældrerepræsentant
Gro Iversen (GIV) – Forældrerepræsentant suppleant
Mette J. Larsen (MJL) – Forældrerepræsentant
Deva Nørbo Frederiksen (DNF) - Elevrepræsentant
Leif Gaard Bjarning (LGB) – Skoleleder
Sanne Chessni (SLC) – Souschef
Frank Løth (KNFL) – Klub leder
Hans Larsen (PHL) – SFO-/0.kl. leder
Jeannette Malt Sørensen (JES) – Medarbejderrepræsentant
Pia Grubb Basballe (KNPB) – Medarbejderrepræsentant

Afbud:
Hanne Maimann (HAM) – Administrativ leder
Lene Benedikte Gjøl (LBG ) – Pædagogisk afdelingsleder
Jenny B. Arendt (JBA) - Formand
Trine B. Flæng (TBF) – Forældrerepræsentant
Ditte Bonistalli Pfeiffer (DBF) - Næstformand
Rikke Lene Pedersen (RLP) - Forældrerepræsentant
Francis Drake Saducas Hansen – Elevrepræsentant

Dagsorden
A Velkomst og valg af dirigent (B)
Referent: SLC
Dirigent: LGB

B Gennemgang og godkendelse af dagsorden (B) Bilag ref. 17.01.22
Godkendt

Meddelelser (meget gerne ud fra et skriftligt oplæg):
C Økonomi (OB) Regnskab 2021 (O) Budget 2022 (ODB) Bilag
Endeligt regnskab for 2021 fremlægges til orientering.
Skolen har et merforbrug på ca. 100.000, når covid19 refusionen kommer
SFO har et merforbrug på ca. 236.000, der kommer covid19 refusion på omkring 200.000, så et
endeligt merforbrug på omkring 30.000.
Klubben får ingen refusioner og ender med et merforbrug på ca. 70.000,-
Budget for 2022 inkl. undervisningsmidler fremlægges for SB til godkendelse. 
Der er budgetteret med et større forbrug til undervisningsmidler grundet ombygning, som forventes
at kræve flere materialer og ture samt lejrskoler i samme budgetår.
Der er forslag om at tage merforbruget primært fra indvendig vedligeholdelse og noget fra lønudgifter.
SFO afdrager på tidligere merforbrug. der er lavet en aftale om en forlængelse af afdragsordningen,
så beløbet bliver mere overskueligt.
Klubbens budget er der ingen bemærkninger til. Der er lagt op til, at der bliver brugt en del økonomi på
børnerelaterede aktiviteter, da mange aktiviteter ikke har været ulige at gennemføre i coronaperioden.
SB godkender budgettet.

D Forældrerepræsentanter (O)
Ingen meddelelser.

E Elevrådsrepræsentanter (O)
Der er kommet ny næstformand Francis Hansen 9E.
Der har været møde i det fælles kommunale elevråd, hvor der blev arbejdet med det 7. børneløfte og
elevernes talerstol.
Numa Farooqi (Inklusionspædagog) er blevet kontaktperson for elevrådet, og der er kommet gang
i møderne.
Den planlagte fest ser nu ud til at blive til noget. Der er forslag om, at den flyttes til den første uge i
skoleåret 2022-23.

F Medarbejdere i skolebestyrelsen (O)
Der er glæde over, at restriktionerne er væk både i klub, SFO og skole. Det giver mulighed for at afvikle
de mange traditioner for eleverne på skolen og gennemføre aktiviteter på tværs af klasser, årgange og
hold i klub og SFO.
Klubben er også kommet i gang med dagligdagen, det giver større arbejdsglæde.
Der har været god respons fra medarbejderne både i skole, SFO og KLUB på den pædagogiske lørdag d.
5/2 2022, hvor arbejdet med skolens vision og børneløfterne blev sat i gang.

G SFO (O)
Børnene er tilbage i afdelingerne. Det går rigtig godt. Derudover bliver der udarbejdet en visuel
oversigt over aktiviteterne i SFO’en til orientering af forældrene.
Aula ”kom og gå” bliver det nye tjek ind system. Der arbejdes sideløbende med tilrettelæggelse af
modtagelse af 1. maj-børnene.

H Klub (O) 
Gode tilmeldinger på aktiviteterne i vinterferien herunder også skiturene.
Der er sendt meddelelse ud til forældre og elever på 7. årgang om tilmelding til ungdomsklub, da de bliver
automatisk meldt ud af fritidsklubben per 1. maj. De mindre materialerne til krea-værkstederne
bliver gjort gratis.

I Skoleledelsen (O)
Tilbagemelding fra børne- ungelægen vedr. ungeundersøgelsen på 9. årg.
Samlet har børne- ungelægen fået 70 spørgeskemabesvarelser og afholdt samtaler med 83 af i alt ca. 93
elever på 9. årgang.
Eleverne trives overordnet rigtig godt både i skolen, hjemme og med venner.
Vedrørende skolegang: 82% har det godt eller rigtig godt i skolen, 14% har det nogenlunde i skolen,
mens ganske få angiver at de ikke har det godt i skolen. Skolen ligger gennemsnitligt ift. de øvrige skoler.
Vedrørende mental trivsel: Størstedelen beskriver, at de har et godt netværk og nogle at komme til,
hvis de er kede af det. Meget få giver udtryk for ensomhed, endnu færre har haft tanker om selvskade.
Det er selvfølgelig vigtigt, at skolen/lærerne kender til kommunens specifikke tilbud via Åben
Rådgivning/STIME, men jeg ser det ikke som et særligt opmærksomhedspunkt for denne årgang.
Vedrørende alkohol: Også i år drikker eleverne mindre og starter senere med alkohol i forhold til
gennemsnittet i kommunen. 71% har prøvet at drikke alkohol, af dem har halvdelen prøvet at være fulde.
Sport, religion og forældres holdning til alkohol er de væsentligste årsager til at mange ikke drikker alkohol.
Vedrørende rygning/snus/hash: Ganske få ryger fast eller bruger snus jævnligt. Meget få har prøvet at
ryge hash, her ligger skolen under gennemsnittet.

Indmeldte punkter:
1 Forældre-kontaktperson til omstillingsprojektet for mellemformer (B)
Bilag fra dialogmødet. Der er behov for, at hver skolebestyrelse udpeger en forældre-kontaktperson, som
indgår i en løst koblet forældrereferencegruppe under omstillingsprojektet.
DBF er valgt som repræsentant for Søndermarkskolen.

2 Orientering om byggeri og renovering af SM (OD)
Der har været 2 projektgruppemøder med deltagelse fra skolebestyrelsen og ledelsen.
Tegningerne ligger klar.
Der er stadig ikke en plan for genhusningen.
Forældrene i skolebestyrelsen udfærdiger et brev til forvaltningen med deres bekymringer for projektøkonomien.
Næste projektmøde forventes at være torsdag den 24/3 2022.

3 Personale- og elevfravær Bilag
Ledelsen orienterede om personalefraværet. SB tog orienteringen til efterretning.
Elevfraværet kommer på ved næstkommende SB-møde.

4 SB-valg Bilag
Fastsættelse af valgbestyrelse.
- Formand for valgbestyrelsen: Leif (LGB)
- Medlem af valgbestyrelsen: Ditte (DBF)
- Medlem af valgbestyrelsen: Mette (MJL)

5 Princip for kontaktforældre Bilag
Udsættes til senere møde, da der ikke har været mulighed for at mødes i udvalget.

6 Forældremøde for 6. årgang i forhold til kommende skoleår
Ledelsen afventer stadig ressourceudmelding og genhusningsplan. Der indkaldes til forældremøde, så snart
overstående foreligger.

Afslutning:
J Eventuelt (O)
• Orientering om dispositionsbegrænsning
• Pisa
Forvaltningen har meldt ud, at der skal holdes 1,5% tilbage af budgettet. Skolelederforeningen har bedt om at få
borgmesteren i tale, da dette skaber udfordringer for økonomien i forhold til budgetår vs. skoleår.
Punktet er også på dagsordenen til formandsrådsmødet onsdag den 9/3 2022.
Skolen er udtaget til PISA. Deltagerne er 36 elever, der er fyldt 15 år. Elever og forældre har fået direkte besked.

K Lukket punkt (O)

Til de næste møder:
Brev til 6. og 7. kl. forældre vedr. fastholdelse
Drøftelse af aktiviteter til overbygningselever i pauserne – herunder også 5. og 6. (Udsat)
Princip for kontaktforældre
Princip for kommunikationen på Aula
Elevfravær (hver anden gang)
Personalefravær (hver anden gang)
Den tidlige læseindlæring på SM udsat til senere på året.
Ressource stærke/svage forældre – hvad er det? (Udsat)

Kommende SB-møder:
Onsdag den 27. april 2022
Mandag den 13. juni 2022