Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Søndermarkskolens logo
Mobil menu

Skolebestyrelsesmøde d. 22.01.2024

Skolebestyrelsesmøde d. 22.01.2024

Referat skolebestyrelsesmøde (SB) Søndermarkskolen (SM)

Dato: mandag den 22/01 2024
Tidspunkt: 17:00-19.30
Sted: Templet
Dirigent: GIV
Referent: KLH    
Deltagere (D), afbud/fraværende (A), gæst (G):
Forældre
Gro Iversen (GIV) – Formand (D) 
Mette J. Larsen (MJL) – Næstformand (D)
Tekla Canger (TCA) – Forældrerepræsentant (D)
Cristina Gonzalez (CGO) – Forældrerepræsentant (D)
Nina N. Wendt (NNW) – Forældrerepræsentant (D)
Jesper M. Oldenburg (JMO) – Forældrerepræsentant (D)
Jonas B. Lumby (JBL) – Forældrerepræsentant (A)
Christine F. Nielsen (CFN) – Forældrerepræsentant suppleant (A)

Elever
Fahim Rownok (FRO) – Elevrepræsentant (formand for elevrådet) (D)
Hassan Munir (HMU) – Elevrepræsentant (næstformand for elevrådet) (D)

Medarbejdere
Jeannette Malt Sørensen (JES) – Medarbejderrepræsentant (D)
Jesper B. Simonsen (PJS) – Medarbejderrepræsentant (D)
Ida K.F. Ipsen (IDI) – Medarbejderrepræsentant suppleant (A)

Ledelse
Leif Gaard Bjarning (LGB) – Skoleleder (D)
Katrine L. Helden (KLH) – Souschef og leder for 6.-9. kl. (D)
Frank Løth (KNFL) – Klub leder (D)
Hans Larsen (PHL) – Faglig leder for SFO + 0.kl. (D)
Lene Gjøl (LBG) – Pædagogisk leder for 1.-5. kl. (A)
Gitte Nyborg (GNY) – Administrativ leder (A)

Dagsorden 
Hvad handler punktet om, er der særlige ansvarlige, gæster og er det til orientering (O), drøftelse (D), høring 
(H) eller beslutning (B)    

A) Velkomst og valg af dirigent (B)
Referent: KLH
Dirigent: GIV    
B) Gennemgang og godkendelse af dagsorden (B) Bilag ref. 06.12.23        
Godkendt
    
Meddelelser (meget gerne ud fra et skriftligt oplæg):

C) Skoleledelsen (O)        
Byggeri: Der er fortsat lidt udfordringer med at få varme nok i alle lokaler i hovedbygningen. Enkelte lokaler er under 18 grader. 
Entreprenøren har bestilt flere kaloriferblæsere og radiatorer, så forhåbentlig får vi snart løst det problem. 
Beslutning: GIV retter henvendelse til politikerne med opfordring til at få løst udfordringen med varmen.
National trivselsmåling gennemføres mellem den 22. januar og 20. marts i alle klasser.

Vi har ansat en dansklærer til et barselsvikariat i den ene 1. klasse. Læreren er begyndt onsdag den 10. januar i en del af 
barselsvikariatet og overtager det fuldt ud primo februar.

Der er lige kommet nye skemaer for andet skolehalvår.  

Skoleafdelingen er gået i gang med at se nærmere på faktorer, som har haft indflydelse på skolens karaktergennemsnit og 
løfteevne til eksaminerne i sommeren 2023. På Søndermarkskolen går alle børn til fuld eksamen uagtet udfordringer/handicaps, 
hvilket vi er stolte af, men det kan have en betydning for de beregninger, der foretages af CEPOS, når skolens løfteevne måles. 
Dette bliver vi klogere på, når skoleafdelingen har afsluttet deres arbejde.    

D) SFO (O)
Jannick har skiftet afdeling.
Afdelingsflytning i efteråret er landet.
SFO forbereder sig til 1. maj perioden.    

E) Klub (O)    
Der arbejdes på at få flere klubmedlemmer. Der kommer stille og roligt flere medlemmer. Fra 1. februar holder klubben aftenåben 
om fredagen. Fokus på at få medlemmer fra Johannesskolen. Mobilpolitik der laves aktionslæring, med fokus på at få indblik i/få 
klarlagt, hvilke tiltag der er optimale for klubben og med henblik på at lave en decideret mobilpolitik i foråret.  
Skolebestyrelsen kan understøtte udarbejdelsen af klubbens mobilpolitik ved at lave et princip.    

F) Medarbejdere i skolebestyrelsen (O)    
Skole: kulde/varme problematikken fylder fortsat. Opfordring til at skolebestyrelse presser på.
    
G) Elevrådsrepræsentanter (O) 
Opfordring til at elevrådet skriver ud til flere årganges forældre omkring inventar til Nyelandsgården.    

H) Forældrerepræsentanter (O) 
Opfordring til at undersøge mulighed for varm skolemad i udskolingen.     

Indmeldte punkter:

1 Drøftelse om trivsel (D/B) Opfølgning fra sidste møde
NNW og JBL kommer med et udspil til en pjece for 1. maj børn ved næstkommende skolebestyrelsesmøde.
National trivselsmåling kan inddrages ved skolebestyrelsesmødet i april.
Overvejelse omkring hvorvidt der skal være mere end et forældremøde om året – evt. på udvalgte årgange. Forslag om at der 
udarbejdes et årgangshjul for forældremøder med relevante temaer på udvalgte årgange.    

2 Princip for kommunikation mellem skole og hjem (DB) Bilag
Princippet blev godkendt. Tilføje et princip om forældremødernes intervaller. Skal på som punkt på årshjulet.
Evt. inddrage princip for skolehjemsamarbejdet fra skolens hjemmeside i princip for kommunikation mellem skole og hjem.
Kan der udarbejdes et flowdiagram for forældre, hvor man eksemplificere kommunikationsstier for forældre. Evt. en chatbot.
Beslutning: Næstkommende kontaktforældremøde bringes følgende på som punkt: Hvilke spørgsmål kan man have behov for at få 
svar på omkring kommunikation med skolen?    

3 Endeligt regnskab 2023 (O) Bilag
Skolen har indhentet ca. 1 mill. fra forrige regnskabsår. 
Der mangler fortsat ca. 100.000,- i barselsrefusion.
Opmærksomhed omkring, at vi mister en del økonomi på, at vi i august har 12 visiterede elever, som rykker fra 6. til 7. årgang. 
Taksten halveres for specialtilbud i udskolingen (i modsætning til mellemformer, hvor taksten fastholdes i udskolingen).
Klub og SFO går ud med et lille merforbrug primært grundet rammebesparelsen.

Budgetgodkendelse skal på som punkt på næste SM-møde.

Beslutning: Skolebestyrelsen ønsker at anfægte takster til specialtilbud i udskolingen ved en skriftlig henvendelse til 
skoleafdelingen/politikerne.    

4 Årshjul (D/B) Bilag 
Forslag til punkter i årshjulet:
-Princip om forældremødernes intervaller og indhold. 
-Skærmpolitik
-Bevægelsespolitik

Overvej om punktet skal bringes på igen grundet tidsmangel.
   
5 Princip for lejrskoler og ekskursioner (DB) Bilag
Udskydes    

6 Elevfravær (O) Bilag
Udskydes  
  
Afslutning:
I    Eventuelt (O)
J    Lukket punkt (O)
K   Emner til kommende møder (DB)           

Til de næste møder:
Antimobbestrategi (februar)
Skærmpolitik / mobilpolitik / digital dannelse
Princip for skolehjemsamarbejde (januar)
Princip om undervisningens organisering (januar)
Princip for skolehjem samtaler  
TCA oplæg om køn og undervisning (2024)

Kommende SB-møder:
•    Mandag den 26. februar
•    Torsdag den 4. april
•    Tirsdag den 7. maj
•    Mandag den 17. juni