Dagsorden

1. Antimobbestrategi – status og input 

2. Kommunal proces for skærmbrug og revidering af skolens princip

3. Information om skolens karaktergennemsnit og indsatser

Ad. 1 Antimobbestrategi

Katrine (souschef) fortalte om skolebestyrelsens igangværende proces med at udarbejde ny Antimobbestrategi som erstatning for den gamle. Hele personalet har i de seneste 1,5 år arbejdet med skolens nye børnesyn; ”Børn gør det godt, når de kan”, herunder implementeringen af Low Arousal, som er en pædagogisk tilgang, der har fokus på at håndtere og evaluere konflikter og lære fremadrettet af dem. Low Arousal bygger på et humanistisk menneskesyn og rummer også et opgør med konsekvenspædagogikken. "Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det" (Amr. Psykolog: Ross W. Greene).

Hele skolens personale har de sidste par år haft to pædagogiske lørdage hvert skoleår, hvor det fælles børnesyn og Low Arousal har været i fokus.  

Det er blevet tid til at revidere og optimere skolens Antimobbestrategi, så den stemmer overens med børnesyn og forskningen på området. Alle skal føle sig hjemme i klassekulturen. Arbejdet med udvikling af ny strategi bygger på forskning på området og tager udgangspunkt i det materiale, der ligger hos Dansk Center for UndervisningsMiljø (DCUM), hvor fokus bl.a. er på forebyggelse, som er essentielt i kampen mod mobning. 

Den forebyggende tilgang afprøver vi på 4. årgang, der i slutningen af 3. klasse blev lagt sammen fra tre til to klasser. Tilgangen er igangsat for netop at styrke trivslen og forebygge mobning. På baggrund af resultaterne fra det forebyggende arbejde, vil vi se på, hvordan den kan blive en fast del af trivselsindsatserne på skolen. 

Katrine introducerede derefter gruppearbejdet, hvor kontaktforældrene blev spurgt: ”Hvordan kan forældrene være med til at forebygge mobning?” Dette drøftede forældrene først 2 og 2 og efterfølgende sammen på bordene. Forældrene noterede deres input på gule post-it som skolebestyrelsen tager med tilbage og lader indgå i strategien.  

Efterfølgende var der enkelte spørgsmål fra forældrene i plenum. 

Spørgsmål/kommentarer fra kontaktforældrene – svar/bemærkning fra skolen står i kursiv

• Hvad er planen på andre årgange, hvor der kan forekomme mobning?
  • Arbejdet med at imødegå mobning afventer ikke et nyt princip. Så hvis man som forældre mistænker, at der foregår mobning i sit barns klasse, skal man i første omgang kontakte klassens team og tage en dialog med dem om, hvad man oplever, og hvad lærere/pædagoger oplever. Er man fortsat utryg, kan man kontakte skolens ledelse. 
    • Hans Larsen er SFO leder og leder af Børnehaveklasserne

    • Lene Gjøl er indskolingsleder for 1.-5. årgang

    • Frank Løth er Klub leder og leder af 6. årgang

    • Katrine Helden er leder af 7.-9. årgang 

  • Det er vigtigt, hvordan vi arbejder sammen, så hører I noget der hjemme, så giv skolen besked.

Der blev efterspurgt mere tid til selve forklaringen og drøftelsen, som blev lidt kort og afkortet. Ledelsen og forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen understregede, at arbejdet vil fortsætte også med forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. 

I den kommende plan, kommer der guidelines for medarbejdere, ledelse, forældre og elever.

Kontaktforældrene bliver inddraget igen, når strategien er ved at være færdig. For et er en strategi – der ligger også et stort arbejde i selve implementeringen. I finder den eksisterende Antimobbestrategi på skolens hjemmeside her: Antimobbestrategi | sondermark-skolen

Ad 2. Skærmbrug – ”Frederiksberg modellen” 

Link: Frb. anbefalinger til skole og fritid samt forældre

Link: https://sondermark-skolen.aula.dk/vores-skole/principper/princip-mobiltelefoner-og-lignende-elektronisk-udstyr-device

Kommunen er i gang med en proces for at udarbejde nogle fælles anbefalinger for skærmbrug i såvel skole som fritidstilbud (SFO og klub). Der har været afholdt to workshops, hvor forældre, medarbejdere og ledere har været inviteret til at komme med input/forslag. Det er blevet samlet til udkast til 10 anbefalinger til skole/fritid og 6 anbefalinger til forældrene. Anbefalinger er pt.  ved at blive politisk behandlet og dermed ikke endeligt færdige endnu. 

Når det foreligger endeligt fra politikerne, skal de behandles i skolebestyrelsen, og skolens princip for samme skal revideres. Dette arbejde ønsker skolebestyrelsen input fra kontaktforældrene til på baggrund af anbefalingerne fra kommunen – vel vidende at anbefalingerne kan blive ændret af politikerne.

Kontaktforældrene blev efterfølgende bedt om at drøfte anbefalingerne ud fra spørgsmålet: 

• Hvad tænker forældrene om kommunens anbefalinger til skole/fritid og forældrene – set i forhold til et fremtidigt princip på skolen om skærme?

Der blev udarbejdet gule sedler, som indgår i skolebestyrelsens videre arbejde.

Efterfølgende i plenum var der enkelte kommentarer/spørgsmål fra forældrene.   

Spørgsmål/kommentarer fra kontaktforældrene – svar/bemærkning fra skolen står i kursiv

• Enighed her om bordet for vigtigheden af de 10 anbefalinger til skolen. Punkt 5 (Brug forældremøderne til at sætte fælles retning) i forældredelen er vi enige om er sværest i en forældregruppe i en klasse at finde fælles fodslag om. Vi kan i en forældregruppe have meget forskellige holdninger til dette. Kunne det være noget skolen kunne varetage/facilitere? Kan vi få hjælp udefra, til den svære proces fx fra forvaltningen?
  • Skolen undersøger, om der kan skaffes hjælp til den del, samt afklarer med personalet, hvordan/hvornår det kan indgå som en fast del af forældremøder på nogle/flere årgange.

• Følger der mon ressourcer med til Frederiksbergmodellen, formøder, facilitering m.m.
  • Det er ikke noget, der er meldt ud fra politisk side, så det forventer skolen ikke, men er noget, vi fra forældre i skolebestyrelsens side vil efterspørge i den kommende proces. 

• Punkt 7 (Alternative skærmfri fritidsaktiviteter) i skoledelen skal gælde i både fritid og skole – så kræver det større engagement hos pædagogerne i fritidsdelen.  
  • Det tager skolebestyrelsen op.

• Punkt 1 (Vent med at give børnene en smartphone) i anbefalingen til forældre, bør handle mere om, hvordan vi bruger mobiltelefonen, ikke hvornår man får en mobiltelefon. Måske mangler der et punkt om, hvordan man kommunikerer, fx i sms-beskeder. 
  • Digital mobning og kommunikation er også en del af arbejdet med en opdateret Antimobbestrategi.

• Fritidsdelen føles ikke som en del af skoledelen, og opleves som en hel anden verden, hvor der ses meget skærm. Det opleves, som at der tit film i SFO + tillades flere timers computerspil uden opsyn.  Der bør etableres flere tilbud for børnene, som ikke indeholder skærm. Underholdning skal ud, og de skal ikke være ubemandet.
  • Ledelsen takker for feedback og følger op på det med fritidsdelen.

• På en af de andre klubber i kommunen er der helt skærmfri, de var nervøse for at børnene ville melde sig ud, men det er gået omvendt. 
  • Eftersigende er det for tidligt at konkludere – men der er eksempler fra andre kommuner både med det ene og andet fortegn. Skolebestyrelsen vil arbejde videre med det. 

Ad. 1 Information om karaktergennemsnit og indsatser

Der har været rejst et ønske om at høre om skolens karakterer og indsatser i den forbindelse. Leif fortalte om skolens løfteevne/socioøkonomiske referenceramme – målt på 9. kl. karaktergennemsnit – som er defineret på nedenstående måde – jf. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) som er en del af Undervisningsministeriet (UVM):

Den socioøkonomiske reference:

”Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. "Socioøkonomisk" refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens ”reference” fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer.”

Tager højde for elevernes baggrundsforhold

”Den socioøkonomiske reference beregnes ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst og forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på.

Ved at sammenligne den socioøkonomiske reference med skolens faktiske karakterer, kan man få et billede af, om skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrund.”

Vigtig viden om Søndermarkskolen:

Søndermarkskolen forventes at have et lavere karaktergennemsnit end flere af de øvrige skoler på Frederiksberg grundet skolens beliggenhed herunder elevgrundlaget og demografien (jf. den socioøkonomiske referenceramme). Man kan derfor ikke sammenligne Søndermarkskolens karaktergennemsnit med eksempelvis Skolen på Duevej og Skolen på Ny Hollændervej, da elevgrundlaget er meget forskelligt (svarer til at sammenligne pærer og bananer). 

Det man bør kunne sammenligne mellem skoler er deres løfteevne – altså den socioøkonomisk løfteevne. Men i denne sammenligning kan der også være forhold på enkelte skoler (eksempelvis på Søndermarkskolen), som skævvrider/giver forkert sammenligningsgrundlag. Det bliver forklaret i det kommende.

Søndermarkskolens elever har denne sommer klaret deres eksamen med 0,1 karakter bedre i gennemsnit end forventet målt på den socioøkonomiske reference. Det betyder, at Søndermarkskolen lærer eleverne lidt mere, end det man kan forvente, hvilket vi selvfølgelig er glade for. Vi har dog ambitioner om at gøre det endnu bedre.

På Søndermarkskolen går alle elever i 9. klasse – inklusiv de visiterede elever (specialklasse elever) til eksamen i alle de obligatoriske fag. I andre skoler, hvor der er specialklasseelever er de nogle gange anført som elever i specialklasser og ikke almenklasser som på Søndermarkskolen, og vil således ikke indgå i skolens karaktergennemsnit. Tager man de visiterede elevers karakterer ud af Søndermarkskolens gennemsnit, vil det hvert år typisk øges med mellem 0,3 – 0,6 karakterer (dette år er det 0,3 karakterer). Dette skyldes, at visiterede elever (specialklasse elever), som kommer fra ressourcestærke familier, forventes at få høje karakterer målt ud fra deres familiebaggrund, men grundet deres indlæringsvanskeligheder vil de ikke klare sig på niveau med elever fra samme familiebaggrund uden indlæringsvanskeligheder. 

Sammenligner man skolerne på Frederiksberg i forhold til løfteevne, ligger vi i den øverste halvdel eller midten, hvilket vil sige nr. 3 eller 5 afhængig af, om visiterede elever tæller med i gennemsnittet eller ej. 

Set i forhold til samtlige skoler i DK ligger vi i den øverste tredje del – nr. 464 ud af 1.408 skoler – inkl. visiterede elevers karakterer.

I de bundne prøver (dansk, matematik, engelsk og naturfag) ligger vi over niveau i tre ud af fire danskprøver, over niveau i engelsk, på niveau i naturfagsprøven og under niveau i matematik. I forhold til matematik lå vi også sidste år lavt, og vi har derfor sat ekstra indsatser i gang i forhold til de områder, hvor vi ligger under niveau, da vores ambition er at ligge på niveau eller over i alle fag.

Indsatser:

Ekstra indsatser fremgår af slides, og i vedhæftede oversigt ses de indsatser, der i forvejen er på alle årgange hvert år. Udover de planlagte systematiske indsatser som fremgår af bilaget, bliver der sat indsatser i gang i enkelte klasser/for enkelte elever, såfremt test viser lavere niveau end forventet, eller lærerens vurdering er, at eleven burde kunne mere.

Vi har vores vejledere i fagene ude på alle årgange med faste indsatser (jf. bilag og ekstra indsatser), og hvor der er brug for et særligt fokus. Forløb planlægges før skoleåret, inden lærerne udarbejder deres årsplaner. Vejlederne skal styrke lærerne i den måde, de arbejder på. 

De systematiske indsatser er besluttet på baggrund af den mængde data, vi har til rådighed, samt vejledernes viden om deres fag. 

Inden for teknologiforståelse er vi rigtig godt med, og vi har et par meget dygtige lærere inden for det område. Samtidig er vi ved at uddanne tre nye ”teknologi-piloter”, der skal bistå de to andre lærere med at få udrullet teknologiforståelse i alle fag. Alle elever på Søndermarkskolen lærer eksempelvis scratc og kodning m.m. (jf. bilag med indsatser), og vi er den skole i kommunen, der er længst fremme med teknologiforståelse i undervisningen.

Ved skolens udviklingssamtale, som er en samtale mellem forvaltning og skoleledelse, deltager, som noget nyt, fremover både medlemmer fra skolebestyrelsen og en elev fra elevrådet. Her vil indsatser også blive drøftet og forvaltningens syn herpå. Udviklingssamtalen for 2024 afholdes den 12. november. 

Spørgsmål/kommentarer fra kontaktforældrene – svar/bemærkning fra skolen står i kursiv

• Kunne skolen blive bedre til at kommunikere de ting, vi har fået fortalt i dag, så langt større kommunikation. 
  • Det vil ledelsen rigtig gerne. Som en start sendes et referat ud fra dette møde til alle forældre. Vi er også i gang med at udarbejde en ny og bedre dækkende information om vores skole til skolens hjemmeside. På skolens hjemmeside lægger vi også løbende information om eksempelvis undervisning i teknologiforståelse.

• Går vi flere år tilbage, så ser det væsentligt dårligere ud. Og matematikken har ligget dårligt i rigtig mange år, så hvorfor er der først indsatser nu?
  • Der har altid været forskellige indsatser i matematik og de øvrige fag. Vi har i de seneste 5 år styrket vejleder-ressourcerne på skolen – herunder også matematik. Leif (skoleleder) har været på skolen i 5 år nu og kan derfor ikke udtale sig om, hvad der har været tidligere af indsatser. I 2½-3 år (2020-2022) var der Covid, og i den periode naturligt begrænset indsatser i matematik. Vi forventer at de indsatser, som nu er sat i værk (såvel tidlige/forebyggende som turbo), vil løfte matematikresultaterne til forventet niveau over de næste år.

• Der er andre måder at måle på løfteevne. Hvad med andelen af de dygtigste elever, og hvordan med de elever, der klarer sig dårligst?
  • De indsatser, der er sat i værk, vil styrke såvel de fagligt udfordrede – som de fagligt stærke elever. Vi er opmærksomme på, at nogle elever er højt præsterende, og de skal naturligvis udfordres på deres niveau. Her spiller vejlederne også en vigtig rolle. 

• Det ser ud til, at der mangler indsatser i matematik på 6., 7. og 8. årgang.
  • De indsatser, der ses i skemaet, er systematiske fastlagte forløb på hele årgange, som kræver mange ressourcer fra vejlederne. Der er selvfølgelig opmærksomhed på alle klasser/elever på skolen, og derfor bliver alle test analyseret af matematiklæreren i klassen sammen med matematikvejlederne. Vurderes det nødvendigt med ekstra indsats i en klasse på 6., 7. eller 8. årgang, vil det blive sat i værk. Vi har valgt at bruge mange ressourcer på tidlige/”forebyggende” indsatser – det lange seje træk – men også sikret, at der er ressourcer til 9. klasse samt ekstra indsatser for enkelte klasser/elever på alle årgange.   

Hvert år er der er faglige konferencer på alle årgange, hvor hele teamet på årgangen, vejlederne og ledelsen sammen laver aftaler om indsatser udover de fastlagte for hele klasser eller enkelte elever, der er fagligt udfordret, ikke klarer sig som forventet (underpræsterer), eller har brug for at bliver mere fagligt udfordret grundet høj præstationsevne. Dette gælder både i dansk og matematik.

Mvh

skolebestyrelsen